Projektkoordinator og administrativ assistent
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Hos Finansrådgiverne leder vi efter en ny kollega til vores Operations Support. Mon det er dig, der kan tage styring på opgaver, frigive tid for ledelsen og være bindeled mellem mange forskellige funktioner? Det er en rolle, hvor du er tæt på beslutningerne – og får mulighed for at præge både dine opgaver og vores måde at arbejde med den daglige drift af virksomheden på.
Dine opgaver
Du bliver både sparringspartner og praktisk eksekverende i en afdeling med tempo og tillid. Du refererer til Henriette Gram Niebling, som er CFO, og får på den måde adgang til styrehuset og kommer meget tæt på beslutningerne. I Operations Support arbejder du sammen med kollegaer for at skabe overblik, retning og fremdrift – for ledelsen og for forretningen. Dine opgaver bliver bl.a. at:
- supportere primært CFO med projektkoordinering og eksekvering
- koordinere og forbedre processer, hvor der mangler struktur i dag
- styre og koordinere udviklings- og strukturprojekter
- forberede og følge op på ledelsesinformation, nøgletal og beretningsopgaver
- udarbejde analyser, prognoser og beslutningsgrundlag i tæt samarbejde med CFO
Du får stor frihed til selv at forme dine opgaver og bidrage med det, du finder relevant for virksomheden. Betragt det som en mulighed for at forme din hverdag og din fremtid.
Hvem er du?
Du kan være mange ting. Måske er du nyuddannet cand.merc., måske har du tidligere arbejdet som administrativ assistent, drevet projekter eller arbejdet med økonomistyring. Måske er du på vej i en ny retning. Vi forestiller os, at du:
- har forståelse for projektkoordinering, økonomi og forretningsdynamikker
- trives med selvstændighed og er ikke bange for at tage initiativ
- er god til relationsarbejde. For at trives, skal du have lyst til at tale med mange stakeholders
- du bor ikke i et Excel-ark, men bruger det som et vigtigt redskab
Du skal ikke kunne alt fra starten. Det vigtigste er, at du har gejst, stiller spørgsmål, tager ansvar og har mod på at være med til at bygge noget op.
Hvad træder du ind i?
Finansrådgiverne blev stiftet i 2017. Siden da, har vi hver dag arbejdet for at skabe værdi for vores kunder gennem en uvildig og nærværende pensionsrådgivning. I dag er vi 60+ medarbejdere, og vi er flere om et år.
Du bliver en del af en virksomhed, der vokser. Det betyder, at der er tempo på. Det betyder også, at du hurtigt kan få ansvar og udvikle dig – hvis du ønsker det.
Vi har en flad organisation og har et tæt samarbejde på tværs af afdelinger og roller. Kulturen er uformel og familiær – med plads til både fredagsbar, faglig in-house uddannelse og ugentligt fælles fagligt forum. Vi hjælper hinanden, og du kan regne med opbakning hele vejen – men vi forventer også, at du har lyst til selv at tage fat.
Lyder det som dit nye job?
Så vil vi elske at høre fra dig. Send dit CV eller en opdateret LinkedIn-profil via formularen nedenfor.
Vi afholder samtaler løbende og lukker jobopslaget, når vi har tre-fem kandidater, som vi arbejder videre med.
Har du noget, der skal afklares først? Så ring til rekrutteringskonsulent Ane-Mette Isaksen på telefon 20483642.
- Lokationer
- Finansrådgiverne

Finansrådgiverne
Projektkoordinator og administrativ assistent
Indlæser ansøgningsskema