Senior Medierådgiver
Advice er et af landets førende bureauer, der under samme tag samler specialister inden for interessevaretagelse, kommunikation, branding og tech. Siden 1991 har vi hjulpet vores kunder med at forblive relevante i en verden, der konstant forandres.
Vores kundeportefølje tæller nogle af de mest troværdige og samfundsrelevante virksomheder og organisationer – og vi engagerer os i projekter, der gør en forskel og bidrager til en bæredygtig fremtid. Du kan se et udsnit af vores cases her.
Vi har kontor på Gl. Kongevej i København og deler lokaler med vores strategiske samarbejdspartnere i Forte Advice.
Lad os tale om det, der er vigtigt, når vi ses. Så vil du måske også høre mere om det gode fællesskab, den høje faglighed og det rene, ligeværdige samarbejde på tværs af specialer.
Rollen
Vi leder efter en erfaren medierådgiver, som både kan tænke strategisk og dykke ned i de konkrete løsninger. En, der har styr på, hvad der virker hvor – og som ved, at det ikke bare handler om at ramme, men om at ramme rigtigt.
Som Senior Medierådgiver bliver du en central del af vores rådgivningsteam. Du skal være med til at forme, udvikle og eksekvere medieløsninger, der spiller tæt sammen med strategi og kreativitet – og som skaber effektive, helhedsorienterede løsninger for vores kunder.
Du bliver både sparringspartner for kunderne og for dine kolleger. Nogle dage tænker du overordnede kanalstrategier – andre dage går du helt ned i maskinrummet og justerer en kampagneopsætning eller deler din viden med en kollega. Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Udvikle og implementere strategisk medierådgivning til vores kunder
- Identificere relevante mediekanaler og platforme, der passer til kundens målgruppe og strategi
- Bidrage til salgsprocessen ved at rådgive eksisterende og potentielle kunder om medierådgivningstjenester
- Måle og rapportere på medieeffektivitet og løbende optimere strategien
- Samarbejde med vores kreative og strategiske teams for at sikre sammenhæng i kunderejsen
- Levere målrettede budskaber i de rigtige kanaler på de rigtige tidspunkter ved hjælp af teknologi og data
- Integrere ikke-klassiske medieelementer som PR og egne platforme i mediemixet
Din baggrund
Vi forestiller os at du kommer fra et kommunikations- eller reklamebureau eller fra en lignende stilling inhouse i en større virksomhed og at du kan se dig selv i følgende:
- Minimum 5 års erfaring med strategisk medierådgivning og medieplanlægning
- Har stærk forståelse for kommunikationsstrategi og evne til at integrere medier i bredere kampagner
- Har erfaring med opsætning og optimering i platforme som:
- Meta Campaign Manager (Facebook & Instagram)
- LinkedIn Campaign Manager
- Google Ads (Search, Display og YouTube)
- TV2 Connect
- Kender til annoncetyper som display, native, print, bio, addressable TV og OOH
- Har blik for, hvordan godt indhold folder sig bedst ud på de rigtige præmisser
- Trives i et tværfagligt miljø og er god til at formidle komplekse sammenhænge på en enkel måde
- Kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk
Kalder jobbet på dig?
Så vil vi elske at høre fra dig. Send gerne dit CV eller en opdateret LinkedIn profil, så vender vi tilbage snart. Du er selvfølgelig også velkommen til at række ud direkte til:
Cecilie Tøfting
Telefon: 28270244
- Lokationer
- Advice

Advice
Senior Medierådgiver
Indlæser ansøgningsskema